
Havde Citroen DS ikke været lavet, ville mange af bilerne nok se anderledes ud i dag.
Porsche 911 f.eks. De kopierede bagenden af Citroen DS til deres egen 911-model. Jeg ved ikke, om de havde nogen aftale med Citroën, men det er lige meget. Citroëns "gudinde" havde ændret bilindustrien.
Citroën DS blev en bil, der repræsenterede avanceret teknologi, design, komfort og sofistikerede løsninger og et symbol på franskmændene. Den vandt også stor popularitet herhjemme, selvom den ikke var så elsket som længere sydpå i Europa. Den fik ry for at have flere fejl end gennemsnittet, og at flere af de tekniske løsninger, herunder affjedringssystemet, angiveligt var svære at reparere. Sandheden var, at kulden og vejsaltet satte pinde i hjulene. Derfor ser jeg, når jeg finder DS'ere ved bilsamlinger i Norge, at de fleste af dem er importeret for nylig, ofte totalrenoverede. Der er få originale norske DS'ere på vejen.

Jeg er i Citroëns hjemland, Frankrig. Her er heller ikke ret mange DS'ere, men næsten alle er originale biler. Jeg tager ugentlige timer i fransk samtale et sted, hvor naboen ejer en stor DS i bordeaux med hvidt tag. Jeg har ikke kunne fotografere denne bil, da den er parkeret på privat grund. Men i dag havde min lærer spurgt ejeren, om jeg måtte tage billeder. Han havde derfor kørt sin Citroën ud på gaden til en fotoshoot. Bilen har været ejet af samme familie siden ny. Det er en 1971-model med dobbelte forlygter, der følger vejen. Det var i 1968, at Citroen DS/ID fik et ansigtsløft. Så fik den også et redesignet instrumentbræt, der minder mere om nutidige biler
Den bordeauxrøde Citroen DS fra Langedoc-regionen er helt original. I løbet af nogle og fyrre år har den fået et nyt lag maling. Obligatorisk, ifølge ejeren. Som brugt bil bærer den en smuk patina, der vidner om en original, autentisk, ren, sund og rustfri bil. En bil flere af de firmaer, der lever af at restaurere DS'ere, ville nok gerne have fat i. Så ville de opgradere den hydropneumatiske affjedring med dele fra XM. De vil opgradere bremserne med dele fra CX. De vil måske male bilen sort eller grå, alt efter hvad der er på mode lige nu, og erstatte det originale interiør med nyt læder med hovedpuder. Herefter udbydes den til salg i samme prisklasse, som en ny, overdådig familiebil koster i dag. Måske ville den blive solgt til Norge som veteranbil.

Mens jeg tager billeder, skal jeg passe på, at mit ansigt ikke afspejles i de originale hjulkapsler i fuld krom. Jeg bemærker, hvor godt gummidelene ser ud i forhold til deres alder. Dette er en bil, der lever i bedste velgående, og vil gøre det i mange år fremover med god pleje. Pæne originale biler som denne skal ikke renoveres.
Kært barn har mange navne. På bagsiden står der "D Super", hvilket leder tankerne hen på DS. Men DS er nok ikke en teknisk betegnelse. Udtalt på fransk lyder det som "Déesse", fransk for gudinde. Typisk fransk. I de skandinaviske lande blev det kaldt noget så uromantisk som "tudse". Den ligner en tudse, og med den hydrauliske affjedring kan den bevæge sig som en tudse, herunder hæve sig selv op og ned. Og tudse er på ingen måde en dårlig betegnelse for en bil. Audi bruger i øjeblikket et firben til at beskrive sit firehjulstræk. Hvis Citroën havde valgt at kalde sin DS "tudse", ville den have heddet "crapaud", udtalt "krapå". DS lyder meget bedre.
Også gudinder er kendt for at leve meget længere end tudser.






Se også


