Jeg tror, at alle drenge født i 50'erne og 60'erne drømte om en Ford Capri. Nå, faktisk drømte vi om Ford Mustang, men Mustangen var uden for rækkevidde for langt de fleste mennesker, selv i drømmeland.
Capri derimod lå indenfor. Du kunne købe det for Cortina penge. Fordi Capri delte de fleste af de mekaniske dele med Ford Cortina mk2.
Capri var ingen sportsvogn. Mere af en Cortina 4-personers Coupé. Biler til Norge blev leveret med Kent-motorer på 1300 (52 HK), 1600 (75 HK) og 1600 GT (82 HK). Denne motorserie findes også i Escort og Fiesta. OHV med overliggende ventiler drevet af lateral knast og stødstænger. Crossflow med indtag og udstødning på hver side for at skabe optimal flow og forbrænding. Affjedring og bremser blev også hentet fra Cortina-hylderne. McPherson og skiver foran, – bladfjedre og tromler bagtil. Styretøjet var derimod taget fra Escorten – frem for Cortinaen – fordi Escorten, som var kommet året før, havde fået tandstangsstyring og en sikkerhedsratstamme.
Kunne motorerne yde det sporty udseende retfærdighed? Det kunne 1600-motorerne. Jeg har kørt både almindelig 1600 og 1600 GT i Cortina mk2. Det er motorer uden elektronik og katalysatorer. Når du træder på gassen, sørger den mekaniske accelerationspumpe for, at motoren får et rigtigt sus med benzin. I en bil på omkring et ton kommer kraften spontant til baghjulene. De 4 gear er ret tæt, med et spring mellem 2. og 3. gear. Køreegenskaberne er enkle, men giver gode muligheder for aktiv og sporty kørsel, og er ganske underholdende på snoede bagveje. Du behøver ikke køre særlig stærkt for at have det sjovt.
Ford Capri begynder at forsvinde fra vejene. De kommer sjældent til salg. Og når den gør det, er det ofte en bil med en 1300-motor. Heldigvis er Ford taknemmelige objekter for motoropgraderinger. Teknisk set kan du montere næsten alt fra Ford, selv moderne motorer. Den største Capri-motor var en 3-liters V6, men den blev sjældent set i Norge.
Jeg parkerede ved siden af en 1971 model 2300 GT for et stykke tid siden og tog billeder af den. Den er bygget i Tyskland og har den samme lille V6, der blev brugt i den nutidige 20M og den sjældne OSI-model, senere også Ford Consul/Granada. Den yder 125 HK og skal være ideel til Capri. Senere kom også 2600 GT, som jeg synes er den mest attraktive motorpakke. Jeg har læst, at Capri med V6 kun fik nogle forstærkninger i forhjulet og ellers var samme bil som dem med 4-cylindrede motorer. Udvendigt kan man spotte sekserne ved, at de har en hætte.
Capri blev bygget flere steder i verden, blandt andet i Storbritannien, USA og Tyskland. Og de brugte de motorer, de havde. Capris fra Storbritannien fik Kent-motorerne fra Cortina. Det var dem, der endte i Norge. Capri kunne også leveres med en V4 fra Corsair, - og selvfølgelig topmodellen med en 3 liters V6. Biler fra Köln fik V4-motorer fra 12M. Tyskerne havde også deres fine små V6-motorer. Biler fra USA fik Pinto-motorer. De kunne også udstyres med servostyring.
Er du på udkig efter en Capri, er der flere fine genstande i Centraleuropa – men mange af dem har V4. Capri med V4 lyder forkert i mine ører. Heldigvis er det en snæver sag at indsætte noget andet.
Måske en 2,3 Granada motor?
Se også
Var det 125 hk i 2,3 literen? Troede det var 114, og at det var den 2,6 liter der havde 125 hk.
Før 2,3 havde 1980'eren kun 108 hk, men der var også en udgave med 125 hk, så den oplyste ydelse er nok korrekt.
Så vidt jeg ved, var der en 2300S med 125HK leveret til Capri mk1. Den almindelige 2,3 havde 108 hk (senere med 114 hk). Jeg havde en 72 Capri 2600GT XLR, der havde standard 125 hk. Jeg kan huske, at den var langbenet i gearingen og brugte overraskende lidt benzin, omkring 0,8-0,85/mil.
Jeg har en 3000 ghia stående, der skal renoveres
Sydafrika, hvor der var en v8 capri 302 😉
2300 SHC 125 DIN (148 SAE) er nok bedst kendt fra 20 M RS, som normalt havde 108 DIN
Det er lidt mærkeligt, at 2300 SHC havde 148 SAE, mens 2600 havde 145 SAE (begge 125 DIN).