Lader du bilen køre selv?

aktiv vognbaneassistent
Audi S4 (kilde: Audi Media Center).

At styre bilen selv er en af ​​glæderne ved at køre bil. Jeg kører sjældent med automatstyring. Læs hvorfor!

 

Audi active lane assist

Hvis nogen havde fortalt mig for 20 år siden, at almindelige biler kunne køre sig selv, ville jeg have troet, de havde læst for meget science fiction. Aktiv vognbaneassistent er mere avanceret end navnet antyder. Den fører ikke bilen i zigzag mellem linjerne, men griber aktivt ind og holder fast kurs midt på banen – kilometer efter kilometer. Den automatiske styring kobles fra, når føreren selv drejer rattet. Jeg har set en video fra USA, hvor en Audi kører på motorvejen, mens chaufføren sidder tilbage med armene over kors i cirka en halv time. Det tillader ikke "min" Audi. Hvis hånden er væk fra selvstyret for længe, ​​vises en besked om at overtage styringen. Tror det er af juridiske årsager.

 

aktiv vognbaneassistent
"Mindst en hånd på rattet" er mere af juridiske årsager end tekniske behov.

Bilens øjne

aktiv vognbaneassistentDen automatiske styring på "min" bil bruger kameraet bag det indvendige spejl. Det samme kamera, der læser nummerplader og styrer fjernlysene. Hvis bilen havde været udstyret med Park Assist Plus, ville elektronikken også have brugt radarsensorerne til at overvåge trafikken langs siderne for at undgå kollisioner under vognbaneskift. Men normal styring er derfor kun baseret på synsindtryk.

Har brug for mere end gode øjne

Levende mennesker styrer ikke bare med øjnene. Vi bruger øjnene til at sætte kursen langt frem og tjekker, at intet kommer i vejen. Ved at holde i rattet er vi hele tiden opmærksomme på ydre faktorer, der påvirker bilen – såsom vej, vejr og vind. Skulle en sidevind blæse bilen ud af kurs, mærker vi det på rattet og retter straks op som en rygmarvsrefleks. Når vi retter rattet, kan vi også fornemme, om vi er tæt på at få et hjulslip eller om bilen under- eller overstyrer. Alt dette får vi at vide gennem rattet sekundet før bilen rent faktisk skifter retning. Nutidens elektronik har derimod ikke adgang til at fange følelsen af ​​rattet. Den mærker ikke sidevinden, før bilen faktisk er kommet lidt ud af kurs. Når den så justerer sig, kan vi mærke et lille kast i bilen.

 

selvkørende biler
Fra tid til anden bruger jeg dette greb til at mærke, hvordan bilen opfører sig.

Når jeg er ved at sætte mig ind i en ny bil, sætter jeg kun et par fingerspidser på rattet som vist på billedet. Så kan jeg mærke kræfterne, der virker på forhjulene. Hvis vejen er korrekt doseret i forhold til fart, vil jeg kunne mærke gennem fingrene, hvordan bilen sporer ind i svinget. Når alt er rigtigt, føles bilen næsten autonom uden elektronik. Dette samspil mellem vej, bil og chauffør er ikke kun vigtigt for glæden ved at køre. Det er også vigtigt for komfort og sikkerhed.

Mange chauffører mangler "finger gespitzengefühl"

Der er næppe noget mere ubehageligt end at sidde på bagsædet, når nogen kører med et krampagtigt greb om rattet og retter kursen helt uden at mærke bilen. Gerne overkorrekt, så bilen får et kast tilbage. Kører du med en tung anhænger, en fuldt lastet bil eller på glat underlag, kan selv en lille korrektion med rattet få fatale følger, hvis det knækker bilens spor - på det forkerte tidspunkt - fx i et forkert doseret sving, under et vindstød, over en pukkel eller hul i vejbanen. Så kan det være bedre at lade køretøjet vandre i kørebanen og om nødvendigt bruge større dele af vejen.

Derfor bruger jeg sjældent bilens robotstyring

Det giver bedre komfort, højere sikkerhed og mere køreglæde. Det giver også frihed til at bruge hele banen, hvis det er nødvendigt. Det er en del af samspillet i trafikken – det, der adskiller levende mennesker fra robotter. Parkerer jeg bilen lidt til højre, inviterer jeg de tætteste til at køre forbi. Hvis der er dårligt udsyn langs kanten af ​​vejen, foretrækker jeg at bevæge mig mod midterlinjen for at skabe en sikkerhedszone. Der er utallige grunde til, at du vil bruge hele feltet – og nogle gange hele vejen. Sådan kører man til daglig. Beslutninger træffes via "rygrad", ikke via hjernen. Ikke før den automatiske styring forsøger at trække bilen ind i midten af ​​vognbanen igen.

 

aktiv vognbaneassistent
Suzuki S-Cross. Uden styrefølelse kan du ikke styre bilen bedre end en selvstyrende robot.

Ikke alle biler er lige kommunikative

Da jeg for nylig kørte Suzuki S-Cross, bemærkede jeg, at styretøjet slet ikke overbragte nogen signaler, især omkring midterpositionen. Suzuki'en kørte godt, men manglede dette vigtige samspil mellem bil og fører. Uden at mærke i styretøjet - og uvant med at køre uden styrefornemmelse - lagde jeg mærke til, at "min" bil vandrede på vejen på en lige motorvej. Jeg følte mig som en nybegynder.

Kunne lige så godt lade en robot styre 😐

 

Audi Active Lane Assist virker kun ved hastigheder over 65 km/t. Den aktiveres med en knap yderst på venstre ratarm. Hvis bilen også er udstyret med Park Assist Plus, udnytter Aktiv vognbaneassistent radarsensorerne til at registrere situationer, hvor det er nødvendigt at styre ud af sin egen vognbane. Sammen med Adaptiv Cruise Control nyere Audier kan komme langt med at køre selv. Førerassistentsystemer, der bruger kameraet, slukker selv i tåge og dårligt udsyn.

aktiv vognbaneassistent
Aktiv styring på (Audi A3 e-tron).

Se også

Google i bilen
Audi A3 etron
Audi e-tron 55
suzuki s-cross

Terje Bjørnstad. Blogadministrator, hobbyfotograf og bilentusiast.

Skriv en kommentar

Dette websted bruger Akismet til at reducere spam. Lær, hvordan dine kommentardata behandles.