
Om en kongelig Volvo fra dengang kronprinsparret havde C-plader. Om taggøgen, der aldrig blev en succes – og en lille reminiscens om Volvo 760, der er blevet 40 år.
Norsk Volvo Klub møde
I weekenden var der Volvo-træf på Norsk Transporthistorisk Center på Hønefoss station. Jeg kan bedre lide Volvo end andre biler. Der er få biler, der er så holdbare. 50 år gamle standardbiler kan køres 8-10 miles pr. hit. Når motorhjelmen åbnes efter ankomst, afsløres et fuldstændig pletfrit motorrum. Ind imellem standardbilerne fandt jeg også nogle specielle køretøjer.
Volvoen fra Skaugum
Flagvedhæftningen afslører, at denne 264 strakte limousine ikke har tilhørt den ringe skare. Kun de kongelige må køre med flaget på midten af motorhjelmen. Den smukke Volvo 264 TE havde tidligere registreringsnummeret C-2. Den tilhørte daværende kronprins Harald og kronprinsesse Sonja. Jeg går ud fra, at bilen fik C-plader, fordi kronprinsfamilien boede på Skaugum i Asker - som fra gammel tid havde "C" som registreringsbogstav. Bilerne med "A" var reserveret til slottet i Oslo. I dag bruger Slottet ikke længere "C" som registreringsnummer.
Den statelige Volvo 264 limo er sandsynligvis bygget af Nilsson Special Vehicles og leveret til Kongehuset i 1983. Linjerne er lige så harmoniske som de originale modeller. Lørdag den 14. maj havde den afbildede bil været på slottet for at brillere på udstillingen "Kongens biler". Udstillingen blev holdt i Dronning Sonja Kunststall og viste kongens biler gennem 4 generationer. Denne dag havde De Kongelige Samlinger inviteret tidligere Kongehusbiler "hjem".
Hører du gøgen?


En anden sjældenhed på udstillingen var taggøgen. Svenskerne har altid forsøgt at være på forkant, når det kommer til trafiksikkerhed. Det var årsagen til, at Volvo i en kort periode i begyndelsen af 50'erne leverede biler med en slags lanterne på taget - populært kaldet "taggøgen". På det tidspunkt var retningspile mere almindelige end blinklys. Taggøgen skal gøre blinket mere tydeligt. På hver af vingerne var der et blinkende lys. Forrest i midten var der et blåligt lys, så du kunne se bilen komme imod dig i mørket. Systemet fungerede ikke så godt i praksis. For det første kunne biler med tagbøjler ikke monteres med tagbøjler. For det andet var det svært at opfatte, hvilken vej taggøgen blinkede. Men forestil dig, hvordan nutidens biler ville se ud, hvis taggøgen var blevet obligatorisk!
700-serien

Ved bilstævner som dette er bilerne i 200-serien godt repræsenteret. Der er også en del biler fra 900-serien, - mens 700-serien er mere sjælden. Nogle gange undrer jeg mig over, hvor 740'erne og 760'erne blev af. Jeg fandt flere på dette møde. På billedet ses en tidlig 760 Turbo. Du kan se, at skrifttypen, der viser modellen, er snoet. Fra 1986 fik modelmærkaterne retlinede bogstaver.
Den første model i 700-serien var 760 GLE. Den blev sat i produktion i 1982 og selvom man i bakspejlet kan se klare ligheder med 200-serien, fremstod 760'eren som en revolution. Jeg kan godt huske første gang jeg så den. Jeg arbejdede i Sverige på det tidspunkt og var på vej ud til Fornebu Lufthavn med taxa. Chaufføren var nok mindst lige så interesseret som jeg. "Se!", udbrød han. "Den nye Volvo!". Og ganske rigtigt. Foran os stod en lyseblå metallisk Volvo 760 GLE i al sin pragt. Lav og bred med store glasflader, massiv grill og frontspoilerlæbe. Det var som at se en bil fra en anden verden!
🙂 Hvor var du, da du så 760 for første gang?


Se også


