Modellen, der dukkede op i 1959, skulle vise sig at være konceptet for fremtidens moderne småbiler. Et hjul i hvert hjørne, tværgående motor med forhjulstræk.
Mini, Cooper og Rallys
Da BMC lancerede Mini i 1959, kom den som både Austin og Morris. Den eneste forskel mellem dem var farvevalget og grillen. For bilkøbere var den nye model en stor overraskelse. Den var mindre end andre biler i samme prisklasse, og den havde meget små hjul. Den manglede også bagageplads. Teknikken var helt ny. Bilen var udstyret med gummiophæng og den tværgående motor drev forhjulene. Men den havde rigtig gode køreegenskaber, og fik straks sin debut i billøb. Da Mini-Cooper kom på markedet med en større motor i 1961, blev den også en vinder i store internationale stævner. Mini-Cooper fik en større motor i 1964, og det resulterede i sejr i Rallye Monte Carlo. Modeludvalget blev udvidet til at omfatte varebil, pick-up og stationcar. I 1967 blev Mini MKII lanceret med en række ændringer og forbedringer. (Afsnittet er skrevet af Anders de Lange. Se link til artiklen nedenfor.)
Model historie
Den første model blev produceret fra 1959 til 1966. Den er let at kende på sin seglformede grill. Modellerne fra 1968 fik en grill formet som en mere firkantet trapez. Mk II, der blev produceret mellem 1967-1970, kan kendes på, at den stadig havde skydevinduer foran. Vinduer der kunne åbnes med håndsving kom først mk III. Så forsvandt også de dybe dørlommer, der var med til at give en god rumfornemmelse inde i kupeen, og udenpå fik den mere tidssvarende dørgreb. Modeller fra mk III og frem kan være svære at skelne fra hinanden, da mange er blevet opgraderet i nyere tid.
Austin Mini Cooper S.
1017 ccm og 70 HK virker måske ikke så imponerende, men sætter man denne motor i en bil, der kun vejer 645 kg klar til at køre, bliver det en lille racerbil. Bilen er god til 145 km/t og kan køre 0-100 på cirka 15 sekunder. Da det britiske bilmagasin Autocar testede en prøve i 1963, konkluderede de følgende:
De ekstra omkostninger…. vil være berettiget for dem, der sætter pris på raffinementerne i det mekaniske design og ønsker usædvanlig høj ydeevne (Autocar).
Mini landmand
Med forsænkede asketræsdetaljer videreførte Austin traditionen fra tidligere stationcars. Austin Mini Countryman og Morris Mini Traveller var identiske modeller. Mini stationcaren blev bygget på et chassis med en forlænget akselafstand og leveret med de samme motorer.
Cummins Leyland Mini Isbil
Om billederne
Den grågrønne bil er fotograferet i Hertfordshire, Storbritannien. Suffikset 'D' på klassiske britiske registreringsnumre angiver, at dette er en 1966-model. Foto: Madelaine Bjørnstad. Den blå og hvide bil var udstillet på The London Classic Car SHow 2023. I dag hører den hjemme i Oxfordshire. Registreringsnummeret "732 HOP" er specielt, fordi det var det samme nummer, som John Drakes Mini Cooper havde i tv-serien Faremand (am. Secret Man) i 60'erne, men handler ikke om den samme bil som i tv-serien. Den havde også en anden farvekombination, selvom du måske ikke ved det med sikkerhed, da serien var i sort/hvid.
Klik på et billede for at se det i større format.
Copyright meddelelse
Se også
Austin Mini
Den var mindre end andre biler i samme prisklasse, havde meget små hjul, manglede bagageplads, men teknologien var helt ny. Med meget gode køreegenskaber fik den straks sin debut i billøb. Se mere
Test af Austin Cooper S fra Autocar, 1963 (danger-man.co.uk)