Volvo er kendt for at lave solide og sikre biler med konservative og lidt robuste linjer. Men der er undtagelser. I den seneste tid har der været tre Volvo-modeller, der skiller sig ud.

 

Bilen på hovedbilledet er konceptmodellen SCC (Safety Concept Car) som blev præsenteret på Detroit Auto Show, januar 2001. Formålet var at vise nye sikkerhedsfunktioner og en linje, der blev beskrevet som feminin. En Volvo til kvinder.

 

Da Volvo præsenterede sin nye coupé-model, C30 fem år senere kunne man tydeligt se funktionerne i den tidligere konceptbil. Især omkring bagenden, med glasbagklap og en coupé, der tilspidser lidt indad omkring bagskærmene. Det får bilen til at se potent ud. Forsiden er derimod helt nedarvet fra S40, V50 og C70 – modellerne bygget på samme platform som C30. Den samme platform blev også brugt af Ford og Mazda. Volvos ingeniører var derfor ikke frie til at sætte løsningerne fra prototypen i produktion.

 

Så hvad gik C30-kunder glip af?

 
Vinduesstolper, der ikke spærrer for udsynet

En af de første ting, man lagde mærke til ved konceptmodellen, var A-stolperne med forsænket plexiglas, man kan se igennem. Ikke specielt smuk, og nok alt for dyr at sætte i produktion. B- og C-søjlerne var langt mere specielle. Udefra ser bilen ud til at være søjleløs, fordi søjlerne var blevet flyttet ind i kabinen og buede rundt om sæderne som et polstret bur i stedet for at følge vinduesprofilerne. Denne løsning gav bedre udsyn fra førersædet.
 
Blindvinkeladvarsel, adaptiv fartpilot og fodgængerairbag
Volvos fremragende blindvinkeladvarselssystem blev ikke overført til Volvo C30, men senere modeller. C30 kunne leveres med fartpilot, men ikke adaptiv. Det kom i senere modeller. Fodgængerairbag blev først tilgængelig i Volvo V40.
 
4 døre
Volvo C30 har 4 separate sæder, men ingen bagdøre. Uden konceptbilens særlige placering af B- og C-stolperne havde 4 døre ikke været nødvendigt, selvom det havde været muligt at udstyre C30 med bagdøre. Konceptbilens bagdøre åbnede også bagud, men kun mens den tilsvarende fordør var åben.

 

Tre specialmodeller

Den mest vovede serieproducerede bilmodel fra Volvo gennem tiderne må være P1800 ES – "skydebremse". I Tyskland blev den specielle glasafdeling omtalt som "Snehvides sarkofag" efter Brødrene Grimms eventyr. Jeg har også for nylig læst, at Dronning Margrethe af Danmark har fået lavet en glassarkofag for 40 millioner kroner.
 
Glaspartiet fra P1800 ES er delvist videreført i to nye generationer. Først til Volvo 480, derefter til Volvo C30, selvom der ikke er noget, der ligner en sarkofag. Selvom Volvo 480 og C30 overførte visse designelementer fra P1800 ES, kan de næppe betragtes som sande efterfølgere til den legendariske Volvo-model. Men alle tre modeller skiller sig ud fra Volvos klassiske, lige udskårne linjer.

Motorisering

C30 kunne leveres med de samme motorer, som blev brugt i S40 og V50. Da modellen dukkede op som 2007-model, var diesel meget overkommelig i Norge – og langt de fleste kunder valgte derfor dieselmotorer. Den mest populære var 1,6 liters motoren – en Ford-motor, som Volvo selv producerede på sin motorfabrik i Skövde. Indtil 2010 var der 16 ventil DOHC motorer (110 hk) - senere 8 ventil SOHC motorer (114 hk). Mange ejere af biler med den første motorserie oplevede efterfølgende problemer med kulstofaflejringer og olieslam. Bilen på billederne har en 2.0 liters HDI motor fra PSA med 130 hk. Samme motor kørte også i bl.a. Volvo V70 og Ford Mondeo.
 
Den 130 hestekræfter dieselmotor er et mere sikkert valg end de tidlige 1.6 liters dieselmotorer. Derudover får du en fænomenal bundlinje. Det er usandsynligt, at HDI-motoren forårsager problemer, men gearkassen kan give problemer. Bilen har en 6-trins manuel gearkasse (M66), der er skiftet én gang (brugt ved 100000 km). Det er ikke ualmindeligt, at disse gearkasser skal udskiftes. Endvidere er der udført reparationer af ABS-systemet.

 

 
Dieselmotoren er med til at få C30 til at føles som en større Volvo. Men i en bil, der er inspireret af en prototype med feminine linjer, forventer man ikke diesel. Hvis Volvo stadig havde lavet C30, ville den sandsynligvis have haft en elektrisk drivlinje. Volvo har i flere år brugt modellen som et "forskansvin" til hybrid- og elektriske drivlinjer. I 2011 præsenterede de en elektrisk version af C30 med en batteripakke på 24 kWh brutto (22,7 netto) og en rækkevidde på op til 150 km. En batteribank var placeret i stedet for benzintanken og en i kardantunnelen – en løsning, der ikke stjal bagagekapacitet. I 2011-2012 var kommerciel produktion af elbiler i sin meget tidlige fase. Volvo havde aldrig planlagt nogen stor produktion af C30 DRIVe Electric.
 

 

Se også

Volvo SCC gør kørsel så meget sikrere