Da Carina skiftede til forhjulstræk, kaldte Toyota lige så godt bilen for Carina II, – enkelt og greit. Og Carina II blev taget imod med åbne arme, i hvert fald i Norge. Den blev hurtigt en af de bedst sælgende – en typisk familiebil, der konkurrerede mod Ford Sierra, Volkswagen Golf og Toyota Corolla.
Den første Carina II ankom hertil i 1984, men fik et mildt ansigtsløft allerede året efter. Den eneste synlige ændring var en ny grill, måske for at bløde linjerne lidt op. I 80'erne begyndte konkurrenterne at få rundere former, for eksempel Ford Sierra i 1983 og Opel Kadett i 1985. Den første udgave af Carina II (indvendigt T150) blev efter kun 4 år erstattet af en ny model med rundere former, men stadig kaldet Carina II (intern T170).
Jeg synes, at bagenden af Liftback-versionen ikke harmonerer særlig godt med resten af bilen. Det ser ud som om nogen har tegnet det trekantede vindue og bagdøren oven på en eksisterende 4-dørs version for at spare udviklingsomkostninger. Men det var forståeligt nok Liftback-udgaven, der solgte bedst i Norge. Dette var den første moderne Toyota mellemklassebil, som vi kender dem.
Carina II har den gode, gamle Toyota-kvalitet. Det er brugte biler, der bare går og går, og som nærmest er umulige at slå ihjel. Når de alligevel ender i pressen, skyldes det blandt andet rust, og at de færreste syntes, der var nogen mening i at tage sig af Carinas for eftertiden – en skæbne de deler med andre typiske brugte biler.
Den første Carina II (T150) er ved at blive svær at rejse. Jeg stødte på et eksemplar forleden med 1,8 GLI, en 101 HK indsprøjtningsmotor. Alderen ses tydeligt, ikke kun i designet, men også i malingen, der bærer præg af at have stået udendørs uden pleje i mange år.
Hvorfor beholder så få kopier af de mest populære modeller?
Se også
