Af Curt Fauskanger, gæsteskribent (tekst og foto)
Her kommer endnu et nyhedsbrev fra Brasilien med lokale VW-historier og begivenheder. Dette er del 1, og denne gang skal jeg skrive en artikel om en ret speciel bilproducent i Sydamerika, der populært kaldes "PUMA".
Hvad er en PUMA egentlig?
Puma Automóveis Ltda, eller blot Puma, er en Volkswagen-baseret specialsportsvogn bygget i Brasilien. De strenge brasilianske regler, der begrænsede importen af biler for at tilskynde til indenlandsk bilproduktion, førte til udviklingen af Puma og andre specialbiler. Produktionen startede i 1964 med DKW komponenter, med overgang til VW komponenter i 1967, hvor de også blev opkøbt af VW do Brasil, dengang under navnet "Vemag".
Puma begyndte som en banevogn, bygget af en italiensk designer og immigrant, Rino Malzoni. Drømmen var at designe og producere et køretøj med et glasfiberkarosseri og montere dette karrosseri på platformen af en personbil med en modificeret motor og chassis for at yde bedre, men også med en forhøjet finish, der ville være kompatibel med en sportsvogn. Prototypen havde en trecylindret DKW-motor på 986 kubikmeter og vejede 720 kg. Denne bil havde fem sejre ved "Autodrom de Interlagos" i 1964 og vandt hovedløbet i de følgende år. Med denne smaddersucces blev denne producent således født, først under navnet "Sociedade de Automóveis Lumimari Ltda", skabt af en gruppe entusiaster, for derefter at skifte navn i 1964 til "Puma Veículos e Motores Ltda".
Den første model var derfor en Puma GT i 1966/67, hvor meget af bilen var baseret på Karmann Ghia dele. Men efter at Puma mistede sin reservedelsleverandør fra Vemag, vendte Rino tilbage til sit gårdværksted og arbejdede hårdt i ni måneder for at bygge et nyt køretøj for at holde virksomheden i live. Derfor brugte han et chassis fra Karmann-Ghia og mekanik fra VW, og lancerede sit nye koncept. Dette var en radikalt forbedret version af den tidligere model og fik virksomheden til at vokse så meget, at den blev offentlig, og køretøjet blev eksporteret til flere lande!
Allerede i 1969 lavede Puma en begrænset udgave af et sportschassis, kaldet "Puma GT4R", som var specielt produceret kun for at blive omtalt i magasinet "Quatro Rodas", og kun tre biler af denne "sjældenhed" blev produceret. Magasinet var et af landets vigtigste på automobilområdet, så denne omtale blev opfattet som meget vigtig for vejen frem. I 1970 blev "GTE" lanceret (E til eksport) og i 1971 blev "Spyder" lanceret, som er en cabriolet. Begge var en opgraderet version af GT med VW mekanik og motorer. Med dette som baggrund producerede Puma også lastbilkabiner til Chevrolet fra 1971, for så i 1976 at lancere sin egen lastbil...
Rino startede med designet af endnu en ny bil, et projekt, der blev kaldt "Puma GTO", og senere "Puma GTB" (Grand Tourismo Brasil). Dette nye køretøj brugte et Chevrolet chassis og mekanik og blev udviklet mellem 1970 og 1972. Bilen blev præsenteret på motormessen i 1972, men kom først på markedet i 1974. Dermed sluttede en æra i vores bilverden med VW, til fordel for af drivlinjer fra Chevrolet Opala, eller Opel som vi kender mærket som.
Så tilbage til bilen, denne rapport egentlig skulle handle om... Jeg har haft mange sjove dialoger med min kollega, Arcindo Santos, om specielle biler, og gerne VW-baserede, som mange modeller af Puma er. Alcindos kærlighedshistorie med Puma startede i slutningen af 70'erne, da han var teenager i Brasilien. Han havde en stor passion for biler, og dengang var det for at fremme den nationale bilindustri forbudt at importere biler.
Der var kun fire hovedproducenter i landet, Volkswagen, Ford, Chevrolet og Fiat, og disse havde kun et par forældede modeller at tilbyde det brasilianske marked. Det var således et perfekt miljø for små producenter, som blandt andet brugte VW luftkølede platforme med fine glasfiberkroppe, hvoraf den mest kendte var Puma.
Bilens popularitet steg primært, fordi den startede som racerbil i 1964, men også fordi produktionen voksede hurtigere end andre bilproducenter, og den blev desuden eksporteret til både Europa og USA. Bilkonceptet lignede meget de første Porscher med en bagmonteret luftkølet 4-cylindret boxermotor og et design tydeligt inspireret af Ferrari Dino. På grund af den korte afstand mellem akslerne kombineret med det lette glasfiberhus fik man derfor en særlig og forbedret køreoplevelse i forhold til konkurrenterne.
Grundlæggende var der fire muligheder for markedet, men i virkeligheden kun tre:
- Den spartanske, senere, Rally-version er meget sjælden at finde i dag. Den var lavet til racerløb med lette kroppe.
– GT (Gran Tourism)
– GTE (Gran Tourism Export)
– GTS (Gran Tourism Spyder) med basis VW 1600 cc motor med to 32 mm karburatorer, men man kunne vælge flere motorsæt op til 2100 cc og 40 mm karburatorer.
I 90'erne blev det brasilianske marked åbnet op, og dermed kom enden for de små producenter. I de følgende år blev de fleste Pumaer skrottet eller omdannet til "Buggies", og kun få blev holdt af samlere.
Alcindo har gennem sin ungdom og videre ind i sit voksne liv haft mange forskellige hverdagsbiler og andre "ikke-nødvendige-at-nævne"-biler, så jeg vælger at holde mig til køretøjer/biler relateret til VW i sådan en artikel. Interessen for de "rigtige" (så tæt som man kan komme på en VW) biler startede derfor med den, han stadig bruger i dag som hverdagsbil til og fra arbejde, en PUMA GTE, der var planlagt købt i 2010 (men blev først færdig i 2012, men det vender jeg tilbage til). Herefter anskaffede han sig en VW Bubble (som i Brasilien kaldes "Fusca") som i bund og grund var en ganske almindelig 1971 model, med en original 1500 motor. Fusca'en var efter eget ønske blevet ændret meget både udvendigt og indvendigt til den stand den fremstår på billederne, helrød, og meget stilfuld! Denne blev til sidst solgt til fordel for en anden Puma, men med betegnelsen GTS hvor S står for "Spyder" som i cabriolet. Dette var en 1978 model med en original 1600 motor, og må nok ses som en meget OK sommerbil (som for det meste er hele året set med bergenske øjne), men derfor ikke så meget en "Trackday" bil måske?
Derfor blev der forståeligt nok anskaffet en anden bil (vi sælger heller ikke bilerne, så længe vi har plads i garagen derhjemme). Denne gang gik han efter en Puma GT 1972 model, med en "særlig" 1600 motor beregnet til racerløb (~100 hk), og som han brugte til bakkeløb og "Trackdays" på Interlagos SP Raceway, hvor Puma historien startede .
Denne var klædt på med både de rigtige fælge, dæk og indretning til opgaven, samt selvfølgelig de rigtige kørehandsker, hvilket helt sikkert øgede ydelsen med op til flere tiendedele. Det er måske den bil, han set i bakspejlet mest fortryder at have solgt. Det var både en solid, sej og sjov bil, men også en forholdsvis sjælden udgave at se i miljøet.
Så tilbage til 2010, hvor han besluttede at realisere denne teenagedrøm om at jage og eje en Puma GTE til garagen, ville dette faktisk vise sig ikke at være så nemt som først antaget. Det tog ham næsten to år at finde en, der var værdig til at genopbygge til sin tidligere herlighed. Dette var en GTE fra 1979, som han tilfældigvis opdagede parkeret i en gade, hvor den var til salg. Den var langt fra i god stand, men stadig kørebar og mulig at restaurere.
Hans første oplevelse med nyerhvervelsen var slet ikke lovende. Bilen blev hentet hos den tidligere ejer sent en aften, og han havde ikke kørt mange meter, før han mærkede en kraftig vibration, og at bilen pludselig faldt ned på den ene side. Han stoppede straks, og til sin store forbavselse så han, at venstre baghjul var løsnet, og at alle bolte manglede (af alle dage...!!!). At bilen trillede godt de allerførste meter under tjek og test... og virkede solid, må kun skyldes en del tæring (som der er en del af i Brasilien) og andet gammelt sjovt... Han så tog en bolt fra hvert af de tre andre hjul og satte på det fjerde, så problemet var løst og han kunne halte hjem med bilen i ét stykke.
Den efterfølgende weekend blev bilen nøje efterset, tjekket og vasket. Planen var at vise nyerhvervelsen til Puma Club-medlemmerne. Turen startede optimistisk, men med en forholdsvis broget og ukendt ejer- og servicehistorie blev der på vejen dertil registreret en pludselig og dominerende lugt af benzin, som resulterede i et ret hurtigt vejstop. Og selvfølgelig opdagede han ikke så overraskende en kedelig og massiv benzinlækage, som sagtens kunne have været bilens sidste rejse! Heldigvis var der ingen brand denne gang, men det er heller ikke et ukendt problem i Norge pga benzinkvaliteten herhjemme, men i dette tilfælde var det ret gamle og rådne benzinslanger. Ethanol er også et velkendt, omdiskuteret og konstant tilbagevendende emne i Norge.
Dette var virkelig et tydeligt tegn på, at bilen trængte til øjeblikkelig restaurering, men i Brasilien som i resten af verden er det let for "man skal kun tage det vigtigste" til at blive en næsten 3-årig renovering for at få den færdigrestaureret i den stand den fremstår i i dag, og man må sige den er rigtig fin!
Hele karrosseriet skulle omhyggeligt rettes op og repareres (glasfiber), hvilket igen resulterede i ny maling. Nye kofangere, ny forrude, nye for- og baglygter, korrekte drejeknapper/kontakter og sidespejle skulle også udskiftes, samt en totalrenovering af bilens interiør. Der blev også installeret korrekte sæder, ligesom der blev monteret nyt instrumentbræt, nye instrumenter og diverse andre "stash". Endelig blev motoren også skiftet og opgraderet fra 1600 ccm til 1900 ccm, og denne bil er stadig hans mest dyrebare eje den dag i dag.
Hvad der umiddelbart slår mig, da jeg skriver denne artikel; er øje for detaljer og usædvanlig høj kvalitet af de biler, han har ejet, gennem et væld af forskellige VW-modeller. Det ser ikke ud til, at han har tilladt noget at være "godt nok", men derimod poleret til fingerspidserne. DET kan vi godt lide!
Tid til noget nyt? Jeg har ved forskellige lejligheder insisteret på, at han enten skal finde mig en lige så fin bil som hans, eller også skal han sælge denne smukke Puma til mig. Et par gange er kommentarerne endt med "Jeg vil hellere hugge min fod af end at sælge min baby", men efter at have banket ham let hver gang vi mødes i liften eller i kantinen med "Har du siddet en pris endnu?" Har han endelig sat en pris på bilen, så han er i gang.
Har jeg plads i garagen? Skynd dig. Har jeg lyst til endnu en brasiliansk skat? Åh ja!!!
Indlægget er tidligere offentliggjort i VWACB NEW 2-2022
[
Se også
Biler fra Brasilien
Biler fra Brasilien har længe været en skjult skat for Europa. Men nu hvor verden er skrumpet ind, begynder de også at dukke op på vores kyster. Se mere
VWACB – Volkswagen Auto Club Bergen
