renault crossover

Renault Captur er en såkaldt Urban Crossover.

Orange bil leder tankerne hen på regntøj og gamle redningsveste fra Helly Hansen. Måske er det derfor, nogen fik ideen til at lave en kampagnemodel, der hedder Helly Hansen?

Crossover tænkte jeg, da jeg nærmede mig bilen. Som en mellemting mellem Nissan Qashqai og Citroen C3 Picasso. Stor bil, ret bred - men baseret på en lille bil à la Clio.

Hvad har Captur, som Clio ikke har?

Alsidighed. Store døre med stor åbning. Nem adgang for voksne og børn - især dem i barnestole. God indvendig plads. Handskerummet består af en dyb skuffe af den type, du har i køkkenet, hvor der er for meget plads. Alt, hvad jeg ser på og rører ved, virker solidt. Hele interiøret ser ud som om det kan tage et tæsk. Skulle børnene spilde eller blive bilsyge, er det betryggende at vide, at sædebetræk kan lynes af og rengøres.

Men selv i "min" overdådige model er der ingen premium følelse. Den føles simpelthen som en billig bil, men med godt design og praktiske løsninger. Udviklet i Frankrig og fremstillet i Spanien. Priserne starter ved cirka 220, hvilket gør Captur kun marginalt dyrere end Clio.

Meget hård plast, men stadig et praktisk og solidt interiør.

Da jeg kom ind og justerede sædet, bemærkede jeg, at jeg sad i en typisk latinsk førerstilling beregnet til kroppe med korte ben. Tidligere skulle typer som mig, der er typisk nordiske, vælge at køre med enten lige arme eller for kort afstand til pedalerne. Heldigvis er rattet justerbart i længderetningen, så jeg kunne finde en helt suveræn kørestilling. Jeg valgte at sidde lidt højt for at få et godt overblik over de smalle gader, jeg kørte igennem.

Fantastisk på vejen

På vejen virker Captur stor. Du sidder højt i forhold til normale biler. Ude på hovedvejen mærkede jeg ikke farten. Jeg var nødt til at hyrde speedometeret for ikke at køre for stærkt i de overvågede 80 zoner omkring Barcelona. De to øverste gear i 5-trins gearkassen er overgear, og sammen med 1,5 liters gode drejningsmoment føles det, som om man kører en stor motor. Jeg skulle tjekke at det var de 90 heste jeg havde fået, og ikke 120 HK. En anden faktor, der bidrager til den store bilfølelse, er affjedringen. Den er komfortabel, men ikke på den måde, man forbinder med gamle franske biler. Den ruller mere end Qashqai’en – helt i tråd med hvad jeg godt kan lide.

Jeg er lidt skeptisk over for højbyggede biler, når det kommer til sidestabilitet, - eller for at sige det på godt norsk: Faren for, at bilen blot vælter under en "elgmanøvre". I en bil, der svinger kraftigt, à la Citroen 2 CV, vil du mærke grænserne bedre. Med en moderne højbygget bil er det ikke så nemt at mærke grænsen uden at teste på en lukket bane. Jeg satte nogle stramme undvigemanøvrer på et klart stykke vej for at sikre mig, at Capturen ikke vælter ved den første undvigemanøvre.

Stor lille bil

Jeg nyder den store bil følelse. Jeg sidder højt og har et godt overblik. Jeg føler, at jeg også tårner mig lidt op over vejen. Desuden er bilen fantastisk at se på. Her i Frankrig føler jeg, at mange vil vælge Captur, næste gang de skifter bil. Især familier med børn.

Småbilsfølelsen kommer først, når man åbner bagagerummet. Her er der ikke plads til meget mere end en kabinekuffert og et par indkøbsposer, - med andre ord lige så store som i enhver lille bil. Den er todelt, og uden skillepladen får du 377 liter - næsten lige så stor en bagagerum som i Volkswagen Golf - men den er ret høj, og knap så nem at bruge. Du kan udvide bagagerummet ved at skubbe bagsædet frem. Men man kan ikke gå ud fra, at man skal indgå et kompromis. Den skulle lige mangle, - bilen er godt 4 meter lang.

Renaults 1,5 dCI-motor er af mange blevet anset for at være den bedste turbodiesel nogensinde. Jeg er ikke uenig. Det, der undrer mig lidt, er, at motoren ikke har nogen tydelig diesellyd. Hvis ikke biludlejningsfirmaet havde sat klistermærker på "over det hele", at der er tale om en diesel, kunne man sagtens tro, at man kørte en benzinbil. 90 HK giver ikke super acceleration, men drejningsmomentet på 220 Nm i omdrejningsområdet 1750-2500 er flot.

I Norge er Captur ikke forsynet med den fine dCi-motor. I stedet får du 90 HK fra en 0,9-liters 3-cylindret benzinmotor. Jeg har endnu ikke testet denne motor. Det er et interessant alternativ, men jeg frygter, at det ikke giver det samme flotte lydbillede som dCI-motoren.

Handskerummet er lige så stort som en køkkenskuffe.

sikkerhed

Sikkerhedsmæssigt scorer Renault Captur middel i B-klassen. Den har marginalt svagere sikkerhed end Nissan Qashqai, der også stammer fra Renault. Det, der er bekymrende ved NCAPs målinger fra 2013, er Capturs svage resultater med hensyn til piskesmæld målt på forsæderne ved en kollision bagfra.

økonomi

Det oplyste brændstofforbrug på Captur dCI 90 HK er 0,40 i byen og 0,34 på motorvejen. Der er meget lave forbrugstal. Jeg beholder bilen et par dage mere, så jeg har ikke kunnet måle mit eget forbrug, men indtil videre ser det positivt ud. På indkøbssiden ligger Captur marginalt over den tilsvarende Clio, - og det betyder meget bil for pengene. Det eneste negative fra et økonomisk perspektiv er, at byttepriserne kan være noget dårligere for Renault end bestsellere som Toyota og Volkswagen. Biler, der efterspørges som nye, vil også være efterspurgte som brugte.

Konklusion

Capturen bliver i øjeblikket brugt som dagligt transportmiddel i nogle fine efterårsdage i Sydfrankrig. Den skiller sig ud som usædvanlig let at køre. Den kører næsten af sig selv. Det fungerer meget godt i bykørsel. Nem at styre og nem at parkere. Den klarer motorvejshastigheder fint. Udseende er tiltalende. Jeg ville nok ikke vælge den orange farve. Mens vi er på farten i Frankrig og Spanien, ser vi flere Capturs i forskellige farvekombinationer. Min kone foretrækker en rød variant med sort tag. Personligt ville jeg vælge hvid med sort tag.